Rapport og kemisk analyse: KWBNG

UDTALE

Kaw-uh-bun-guh

TYPE

Bioorganisk mutagen

OPRINDELSE

Ukendt plante(?)

BESKRIVELSE

Effekten af KWBNG lader til at være afhængig af mængden der indtages i relation til ens kropsmasse. Ingen indikation for at race har nogen indflydelse.

Analyse afslører tre særskilte stadier, men de præcise grænseværdier for stadierne er ukendte.

STADIE 1

KWBNG muterer hjernestammen og påvirker hjernens tolkning af sanseindtryk, hvilket har en stærk euforiserende effekt, der for mange bliver vanedannende.

Ekstremt lave doser er nok til at få denne effekt, hvorfor de kan findes på de sorte market i form af strips, der klæbes til ganen, med gadenavnet TJIZ. Ofte er disse strips branded.

STADIE 2

KWBNG muterer øvrige dele af hjernen, samt danner nye neuroner og noget tilsvarende grå hjernemasse. Når disse aktiveres bliver brugeren mere intelligent og i stand til at reagere hurtigere og bevæge kroppen mere effektivt.

Afhængighed på dette stadie er alt andet lige garanteret, da kroppen ikke naturligt kan understøtte mutationerne, der dør ud og tager eksisterende neuroner og grå hjernemasse med sig.

Disse abstinenser kan vendes med en ny dose, hvilket dog kun gør en mere afhængig, jo længere tid der er gået, da mutationerne så overtager mere af hjernens funktioner. Absistenser kan i sidste ende føre til død.

På det sorte market kan KWBNG i disse doser findes i form af koncentrerede piller kendt som RONI.

STADIE 3

KWBNG muterer øvrige dele af kroppen på en tilsyneladende vilkårlig måde. Død lader til at være en almindelig konsekvens af at nå dette stadie, da kroppen ikke kan understøtte de voldsomme mutationer.

Ekstremt få kendte tilfælde af stadie 3 gør dog, at vores informationer er mangelfulde på dette punkt.

Rygter lader sig fortælle, at KWBNG i dette stadie findes i form af et flydende koncentrat med kodenavnet SAUS, hvilket vi endnu ikke har kunne be-/afkræfte.